Fotografering foregår som udgangspunkt i Aarhus hos dig eller på aftalt location, men du er velkommen til at kontakte mig for tilbud om fotografering udenfor Aarhus.
Fotograferingen foregår sådan her:
- Du booker en tid hos mig her – helst mellem kl. 10.00 og 13.00, for at udnytte det naturlige lys
- Du betaler – enten ved bestilling eller på tidspunktet for fotografering
- Skriv hvis du har specielle ønsker – fx location, søskendebillede eller andet
- Vi aftaler et sted – som udgangpunkt hjem til dig, men vi kan også mødes på en anden location i Aarhus
- Du sørger for at barnet er klart – helst relativt mæt, veludhvilet og rent
- Jeg fotograferer – du hjælper mig med at underholde og aflede barnet
- Du modtager et udvalg af små billedfiler via e-mail, som du kan vælge imellem
- Du modtager de printvenlige billedfiler via e-mail når jeg har modtaget dit svar – de er redigerede og sendes i JPEG-format
- Du kan bestille prints eller lignende – dette er valgfrit! De leveres inden for en uge, og du finder en prisliste her
Ofte stillede spørgsmål:
Er der mulighed for grupperabat?
Ja, det er der. Er I veninder, en mødregruppe eller lignende, der vil samle fotograferingen hos en af jer? Har du tvillinger? Så giver jeg 150,- i rabat pr. baby. I bedes ved bestilling oplyse om antal babyer, så jeg kan sætte af tilstrækkelig tid til fotograferingen.
Hvorfor hjemmefotografering fremfor fotos i studie?
Babyer har det bedst i trygge omgivelser, sammen med nogen de kender. Fotograferingssessionen er et nyt indtryk, og kan virke voldsomt og stresset – både for forældre og babyer. Ved at beholde de faste rammer, skaber vi sammen en tryghed og intimitet som kan ses i billederne. Som en bonus slipper I for at skulle ud af døren til et bestemt tidspunkt.
Der roder altså hjemme hos os… Kan vi stadig få taget nogle gode billeder?
Sagtens! Jeg tager med en baggrund, som kan benyttes til portrætter. Hvis der skal tages billeder af specifikke situationer eller “blot” hverdagsbilleder, hjælper jeg med at finde ud af hvad som giver de bedste resultater. Det vigtigste er en skøn baby og rimelige lysforhold.
Hvor lang tid tager fotograferingen?
Som udgangspunkt tager det 45 minutter til en time, men jeg sætter altid halvanden time af til det. Det er vigtigt at situationen ikke bliver stresset, og at der er plads til naturlige pauser og uforudsete afbræk.
Hvilke billeder kan vi få taget?
Når jeg kommer, bruger vi de første fem minutter på at snakke lidt om I har specifikke ønsker. Som udgangspunkt starter jeg med at lave rene portrætter af baby. Når de er i boks, kigger vi på jeres ønsker. Det kan fx være et foto hvor man bager, synger, spiser, laver gymnastik eller hvad end I kan lide at lave med jeres baby. Måske I vil have et billede af baby med mormors hjemmestrikkede uldtæppe eller babys favoritlegetøj? Vi kan endda aftale en anden location, fx jeres yndlingssted i skoven eller nede ved vandet. Hvis I ikke selv har ideer, vil jeg instruere lidt og sørge for at der bliver noget forskelligt at vælge imellem.
Vil alle billederne ligne hinanden eller kan man fx få billeder af 5 forskellige situationer?
Jeg forsøger altid at udvælge lidt forskelligt, og du får muligheden for at vælge mellem cirka dobbelt så mange billeder som du har bestilt på forhånd. Du har også mulighed for at vælge en anden farvekombination end mine eksempler – enten fuldfarvede, farvedæmpede eller sort/hvide.